IMG_20190909_1304402
IMG_20190909_1305177
IMG_20190909_1309320
ole_dyhr_mfl_2

Stockholmlisten 28. marts 1945

Dokumentet ” Stockholmlisten 28. marts 1945″ er en ekstraordinær historisk tryksag. Der er tale om et udtræk fra et interneringskartotek udarbejdet med henblik på arrestationen af tyske kollaboratører efter Besættelsesmagten havde overgivet sig eller var nedkæmpet. Den korte tekst som indleder dokumentet forklarer, at nærværende liste dog kun omfatter: “betydende Personer, f.eks. Personer i tysk Militærtjeneste, Vagtkorps, Stikkere, større Værnemagere og Ledende Partimedlemmer, medens mindre Gruppeledere og Partimedlemmer eller mindre Værnemagere ikke er medtaget”. Det er altså tale om en liste over personer, som vurderes at udgøre en særlig høj risiko. Det er sandsynligt, at netop denne afgrænsning er årsagen til dokumentets datering. For hvorfor udarbejdes listen den 28. marts 1945? Vi er stadig 37 dage fra nyheden om den endelige tyske kapitulation i Holland, Nordvesttyskland og Danmark, der kommer fra BBC d. 4. maj om aftenen. I slutningen af marts kæmpes der stadig ved Tysklands vestgrænse, mens der på Østfronten endnu ikke er sat det afgørende stød ind mod Berlin og Mecklenburg-Vorpommern. Danzig (Gdansk) falder d. 30. marts og angrebet på Berlin indledes først d. 16. april. Så selvom enden på krigen i Europa tydeligvis er nær, vil man i slutningen af marts ikke vide præcis hvordan og hvornår den ender. For de danske interesser er det afgørende spørgsmål om fronten kommer til Danmark, og i så fald hvilken front? Vest eller øst? Et nærmere blik på begivenhederne i ugerne op til den 28. marts viser tydeligt, at krigen nærmere sig den danske grænse hastigt. Den 22. marts overskrider d. 3 amerikanske armé Rhinen ved Oppenheim. Den 23. marts indleder Montgomerys armé sit angreb over Rhinen og får fodfæste på den østlige bred d. 24, marts om natten. Knudepunktet Wesel besættes om morgenen, og de næste dage tager angrebet yderligere fart ind i Vesttyskland.
Den 15. marts indleder Marskal Konev den russiske offensiv mod det nordlige Schlesien, og i løbet af de næste uger nedkæmpes den tyske modstand i området. Den 22. marts mislykkes det sidste tyske forsøg på at ødelægge det russiske brohoved over Oder ved Küstrin.
Hvis der skulle kæmpes på dansk territorium må der have været overvejelser om muligheden for partisan- og femte-kolonne aktivitet fra tyske kollaboratører, og det kan være årsagen til at man har forbedret sig på at neutralisere disse personer. Sådanne overvejelser har givetvis bl.a. foregået i Stockholm, hvor Hærens Efterretningstjeneste havde til huse i krigsårene. Det er sandsynligt, at man har gjort sig klar til kamp ved hjælp af det nærværende udtræk fra tjenestens interneringskartotek, der så i starten af april 1945 må have nået de illegale politigrupper i Danmark. Måske med ordrer om, at holde sig klar til aktion mod partisan- og sabotør truslen fra tysksindede.
Hærens Efterretningstjeneste samlede i besættelsesårene det som senere skulle blive benævnt Stockholmarkivet. Efterretninger om tyske tropper, installationer, aktiviteter, bevægelser og altså personer, som skulle interneres pga. deres adfærd, holdninger eller tilhørsforhold til Besættelsesmagten. Det var ikke det eneste danske interneringskartotek. Frihedsrådet arbejdede simultant på et arkiv over kollaboratører, og selvom en samkøring blev forsøgt, lykkes det ikke [kilde: “Interneringskartoteket” 2005]. Frihedsrådets arkiv er kendt som Centralkartoteket.
Nærværende liste indeholder navne, og for det meste adresser og fødselsdato på 6.338 personer. Yderligere oplyses der om personens skyldige adfærd, som kan være af vidt forskellig karakter. F.eks. angives om nr. 1665, Guldager, Erik, at han var ansat på “Marinebekleidungslager”, og altså er blevet registeret til internering pga. arbejdet med opbevaring af uniformer til Krigsmarinen. Mens man i den anden ende eksempelvis finder nr. 1715, Hammeken, Arne Oscar, som efter krigen blev henrettet for sit for arbejde for det tyske sikkerhedspoliti. Om ham hedder det bl.a.: “Gestapomand. Farlig stikker. Skudt efter sabotør i marts 1944”.
Stockholmlisten er også et vidnesbyrd om hvad man vidste om de tyske håndlangere på dette sene tidspunkt i krigen. Slås der op på Nr. 4643, Noreen, Oktavius Richard, Holger, får man at vide, at han “Opholder sig nu på politigården i tysk tjeneste”. At Noreen i januar ’45 var blevet udnævnt til leder af det nortoriske HIPO-korps, har man 3 måneder senere ikke været klar over i Modstandsbevægelsen.
Modstandsfjendtlige udsagn kunne også være årsag til registrering i arkivet. Om nr. 4678 hedder det: “Betegner de illegale Aviser som ‘disse beskidte Blade'”. Som kildemateriale giver denne listes registreringer således et direkte indblik i hvordan fjendtlige kollaboratører blev beskrevet og afgrænset med medlemmer fra modstandsbevægelsens egne ord. Hovedsagelig består listen af personer, som menes at tilhører de korps som arbejdede direkte med militære eller politi- og sikkerhedsmæssige forhold for Værnemagten eller SS. Personer som måtte anses for at være parate til at bruge våben mod, eller saboterer allierede invasionsstyrker. Det være sig frivillige i Waffen-SS. Medlemmer af SS-organisationen Schalburgkorpset, og det tilknyttede korps for civile, Landstormen. Marinevægtere. Zeitfrivillige , som var et hjemmeværn for danske hjemmetyskere. Sabotagevagter. Sommerkorpset, et vagtkorps der hjalp med at bevogte Luftwaffes installationer i Danmark.

April 1945 blev den blodigste måned i besættelsesårene. Man kan forestille sig at nærværende liste har spillet en rolle i de mange overfald der foregik på kollaboratørerne i krigens sidste dage. Den har sandsynligvis også været brugt i den bølge af interneringer, der blev sat i gang efter befrielsesbudskabet havde lydt. Da arrestationerne begyndte d. 5. maj, skete det adskillige steder ikke efter Frihedsrådets kartotek. For selv om det var blevet bragt til arrestationsstederne om aftenen d. 4 maj, var denne oplysning ikke nået ud til mange af de aktive grupper. Da “Stockholmlisten 28. marts 1945” på det tidspunkt har været ude i over en måned, kan den meget vel have været en del af grundlaget for de første arrestationer [kilde: “Interneringskartoteket” 2005].

“Stockholmlisten 28. marts 1945” har cirkulæret i samlerkredse i mange år, som kopi. Den har kunne erhverves uformelt på samlermarkeder, antikvarisk eller på dba.dk. Nu og da sættes originalen til salg på online-auktioner. Prisen har da ligget på 2-3000 kr. her over 80 år efter dens oprindelige udgivelse.

Introduktionens forfatter er uden ansvar for selve udgivelsen.
TWP. Juli. 2019.

Litteratur: “Interneringskartoteket – om Carsten Høeg og hans gruppe under besættelsen”. Eli Fisher-Jørgensen og Jens Ege. Museum Tusculannums Forlag. 2005.

499 DKK

  • del indlæg

Beskrivelse

Stockholmlisten 28. marts 1945

Yderligere information

Vægt 900 g